Er du klar til at opleve den ultimative kombination af Zen og energi på MC? Så er du kommet til det rigtige sted. Hos ZENERGY Racing kommer du ”in the zone” med fuld fart og fuld kontrol. Men pas på - det er ekstremt vanedannende!
Zenergy’s trackdays er for alle motorcyklister, der er interesserede i en fantastisk oplevelse som stensikkert flytter grænser og gør dig til en skarpere og mere sikker motorcyklist. Dette være sig nyudklækkede gadekørere, der gerne vil teste deres maskine og sig selv under sikre og forudsigelige forhold, den voksende skare af trackday junkies over til garvede Road Racere, der er ude efter at skære de næste tiendedele af deres omgangstider.
Udover banetid og råhygge tilbyder vi bla. dækservice, fotoservice og ikke mindst en optimal klasseinddeling via transpondertidtagning. Endvidere formidler vi en uundværlig ulykkesforsikring på dagsbasis.
Harding tester motorcykler for Rabatten
HardingRacing og Team Suzuki Danmark tester 3 motorcykler på DR1 i "rabatten" på torsdag den 10 septemper kl 19.30 på DR1
Jeg deltog i Rookie 1000 i sidste weekend, på Ring Knutstorp, arrangeret af Zenergy Racing på opfordring af DMU Sportdivision. Deltagelsen var med nogen nervøsitet, da jeg stillede op til start med en hel ny Honda CBR 1000RR, som jeg ikke kendte. Det skulle dog vise sig at det ikke er nogen helt dårlig cykel;-)
Min gode ven og teambody, Arne Andreasen, startede i 1. startrække sammen med mig, Jeg var glad på Arnes vegne, men hvor glad Henrik fra CNR-Racing var for at blive klemt inde imellem 2 Vallø drenge, ved jeg ikke
Fakta: Jeg vandt begge løb Satte pole i begge løb Henrik Johansen blev nr. 2 i begge løb Rene Kjellerup blev nr. 3 i løb 1. Lasse Toft blev nr. 3 i 2. løb
Førte fra start til slut i begge løb. Dog blev det spændende, da Henrik og jeg begyndte at overhale langsommere kørere, allerede efter 3 omgange.
Svært komme forbi dem, uden at tabe tid til min konkurrent Henrik, så han åndede mig i nakken, samtlige 15 omgange i hvert løb.
Løb 2 blev en gyser, da Henrik på sidste omgang, i sidste sving, forsøgte at komme forbi mig, da jeg selv skulle til at overhale en langsomkørende ud på langsiden, dog fik jeg afværget angrebet og kom over målstregen 1,7 tiendedele før Henrik Johansen.
Fik altså hentet 50 gode points hjem på den nye Honda, hvilket bekræfter at min halvhøje alder for en road racer (49 år) snildt opvejes af erfaring og godt materiel. Måske går det endnu hurtigere til næste år?
Samlet stilling: 1. 161,5 point, Jan Mandelid 2. 125 point, Henrik Johansen 3. 107 point, Jens Breinholt
Nu ser vi frem mod Padborg Park hvor årets sidste DM pokaler skal hentes hjem.
Vallø Racing Team Jan Mandelid
TAKEYOURPIC Billeder 29 august
TAKEYOURPIC Billeder 27 august
Gammel vin på nye flasker……
Den nye reservekører er under oplæring…..
Efter virkelig at havde været inde i kampen på PadborgPark var vi selvfølgelig optimister til weekendens Grandprix på Jyllandsringen. Suzukien kører bedre og bedre og er nu konkurrence dygtigt, dog er der plads til forbedringer og de skal nok komme!!!
Det har været en uge med masser af mekanikker arbejde og alle involverede har stået på den anden ende. Vi havde fået lavet et par forbedringer til weekenden som skulle afprøves. Vi startede stille ud og skulle fornemme de nye justeringer, men sidst i 1 kvalifikation satte cyklen ud et par gange. Det tog vi ikke den store notits af, da vi mente at det var fordi vi havde fyldt i underkanten af brændstof på.
Men til kvalifikation 2 satte cyklen ud 3 gange på første omgang og jeg måtte trække den i pit. Hvilket jo betød at jeg ikke fik nogen kvaltid i det som må betegnes som den hurtige kvalifikation…. Alle de kloge mente at den ikke fik brændstof, hvilket også var rigtigt, så vi skiftede brændstofpumpen og troede at nu var alt i orden.
For en sikkerhedsskyld kørte vi den i rullefelt hos FV motor ved Finn Villadsen som lige testede den af for en sikkerheds skyld. Det var 2 mekanikere som vendte skuffet tilbage, den kunne stadig ikke køre.
Mekanikkerne gik alt igennem på cyklen og Suzuki eksperterne hos Skjern Mc med Niels i front gik ombord i cyklen. Ved midnatstid lørdag aften mente de at naboerne nok var trætte af at høre på en 1000 ccm med yoshimura potter larme ud i nattehimlen….alt virkede, pånær ECU en (hovedcomputeren) og det stod nu klart at den ikke kom ud at køre mere den weekend…..
Jeg selv var i mellemtiden sendt tilbage til Sjælland for at hente min gade Mc, en Suzuki GSXR 1000K7, samt diverse gamle racerkåber mv., bare for en sikkerheds skyld…det blev så til virkelighed, den skulle klargøres til Race og det blev den. 5 min. før løb 1 var den klar til kamp. Jeg selv vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle have af forventninger, andet at ville få rigeligt at se til… en rigtig god motivationsfaktor… jeg var under pres.
Det blev et super løb, jeg kom i mål som nr. 4, og under konstant pres i hele løbet at Carsten Lund og Ulrik Døssing. Jeg tror at de mente at jeg var lidt af en stopklods som gjorde sig bred!!!!!!
Løb 2 blev en anelse dårligere placeringsmæssigt som nr.5, men stadig meget tilfredsstillende taget alt i betragtning.
Jeg er stadig nr. 3 i mesterskabet, men led point tab i den samlede stilling til de 2 førende… men sådan er det!!!!!!
Vi ser frem til løbet på Djursland den 12-13 sept., så skulle raceren være klar. ECU en er allerede sent til England……
Med Racervenlige hilsner
Harding Racing / Team Suzuki Danmark
Årets mest spændende road racing på Padborg Park ved Padborg Super Prix
Jan Jespersen, Herlev, Carsten Lund, Søsum, begge Aagesen Motorcykler samt Steven Tirsgaard, Give og Steen Hansen, Herning fra Team Martin Speed of Light deltog på Padborg Park i 4. afdeling af MC Super Challenge i den forgangne weekend.
Anden halvdel af Super Challenge serien blev afviklet på Padborg Park i den netop overståede weekend med road racing på højt niveau med meget tætte og spændende dueller, hvor kørerne overhalede mange gange gennem de 2 løb til stor fornøjelse for tilskuerne.
Lørdagens tidtagning resulterede i pole til Steven Tirsgaard, plads 2 til Jan Jespersen mens Carsten Lund og Steen Hansen placerede sig som nr. 4 og 5 i startopstillingen.
Steen Hansens målsætning op til løbene var, at han gerne ville tættere på Thomas Harding i den samlede stilling, og det lykkedes med 6 point. Der er dog stadig 15 point op til Thomas.
Om løbene sagde Steen: ”Jeg fik en rigtig dårlig start i det første løb, hvor jeg kom i klemme ude ved autoværnet mellem teamkammerat Steven Tirsgaard og Kim Phillip, hvilket resulterede i, at jeg måtte undvige Steven og røg helt ned på niendepladsen efter første sving. Jeg fik mig dog kæmpet tilbage på en samlet 6. plads ved afslutning af løbet, men der bliver kørt så hurtigt oppe foran i feltet, at man skal med helt fra starten for at gøre sig gældende. I søndagens andet løb kom jeg rimeligt fra start og passerede Carsten Lund for at lægge mig lige i baghjulet af Steven, Jan og Thomas, men 2 gange fejlede jeg et gearskift op mod chikanen, og mistede mange meter til de forankørende. Podiepladsen som nr. 3 kom i hus i forbindelse med Hardings afkørsel i Big Mag på 10. omgang, og jeg er tilfreds efter endnu en god weekend,” slutter Steen.
Steven Tirsgaard beretter fra løbene: ”Jeg kan kun være meget tilfreds med de 2 førstepladser i løbene, idet jeg på forhånd vidste, at både Thomas Harding og Jan Jespersens cykler er meget hurtige ned ad langsiden på Padborg Park, hvor deres mange hestekræfter virkelig kan udnyttes. I det første løb tog Jan føringen gennem de første 4 omgange, hvorefter jeg smuttede forbi og holdt placeringen indtil det ternede flag. Søndagens andet løb udviklede sig til en dyst med Jan og Thomas med skiftende føringer mellem os 3. Det er nok det mest spændende og intense løb, jeg har deltaget i gennem lang tid. Jeg er meget tilfreds med, at jeg kunne udbygge føringen i den samlede stilling efter Padborg Park,” slutter Steven.
Op til løbene havde Carsten Lund en målsætning om, at øge afstanden ned til Kenn Jensen på 6. pladsen i den samlede stilling, og det lykkedes lige nøjagtig med et enkelt point.
Rasmus Vendelbo Sørensen fra Kirke Hyllinge var igen i weekenden på podiet på Ring Knutstorp i Sverige og er nu officiel indehaver af banerekorden i 600 SuperStock
Den 21-årige Road Racer Rasmus Vendelbo Sørensen fra Kirke Hyllinge har i denne sæson fungeret som masterkører på Ring Knutstorp for firmaet Zenergy Racing og det kombineret med indkøbet af en kitbox forud for sæsonen har virkelig båret frugt. Rasmus har gentagne gange vist flotte resultater og deltagelsen ved Svensk Mesterskab blev ingen undtagelse.
Træg start men stram gas - Vi havde fantastisk vejr og med en perfekt Hyperpro affjedring og Michelindækkenes greb på banen gav det mig helt optimale betingelser, fortæller Rasmus og fortsætter - jeg kvalificerede mig lørdag til en 4. startposition, men kom skidt fra start. Jeg kørte mig op fra en 6.plads og kom i mål på en 3.plads, så det var jeg godt tilfreds med.
Og at der blev givet gas om lørdagen, var der ingen tvivl om. Rasmus blev nemlig umiddelbart efter løbet udråbt som ny officiel banerekordindehaver på den teknisk svære bane.
Hurtigste kører i hårdt felt Igen søndag skulle Rasmus vise sig at imponere i et stærkt felt med repræsentation af både Svenske og Norske kørere. - Søndag til tidstagningen havde jeg på 7.omgang for meget fart på i kurven efter langsiden og kunne ikke undgå at ramme dækbarrieren. Det skete dog med lav fart, fortæller Rasmus. Der skete mindre materiel skade, og efter en hurtig mekanikerindsats af far Jan, kom Rasmus på banen igen, men kunne på grund af gult flag ikke forbedre sin omgangstid. Det blev derfor igen søndag til en 4. startposition. - Jeg kom godt fra start, og gjorde flere ihærdige forsøg på at overhale de 2 forankørende, men vi kørte alle 3 så stærkt, at det viste sig umuligt, forklarer Rasmus.
Endnu en pokal De 3 forreste kørte i mål som perler på en snor med Rasmus på en flot 3. plads og med endnu en forbedring af banerekorden. - Det var igen et tæt race. Mine konkurrenter kørte kun en tiendedel af et sekund langsommere end mig på deres hurtigste omgang, så selvom vi havde lagt afstand til feltet, blev der ikke fedtspillet. Min banerekord fra lørdag blev faktisk slået hele 8 gange, men jeg er fortsat den officielle indehaver af banerekorden, fortæller Rasmus stolt. Og det har han god grund til at være. Han kører Ring Knutstorp rundt på bare 1 minut og 1,184 sekund på sin Yamaha R6 i klassen 600 SuperStock. Den dygtige Road Racer ligger nu samlet nr. 4 i det Svenske Mesterskab.
Yamaha R6 2010
Da alle i „familien“ stort set kører R6 må vi lige præsentere 2010 modellen. Og ja, det er næsten den samme som den gamle. Udstødningen er blevet lidt længere og den har ændret mapning, hvilket angiveligt skulle give mere mellemtræk. Skide godt, de ting har vi jo allerede ændret på vores kære cykler og vi behøver altså vi ikke røve nogen banker her til vinter. Pyha....
Sæsonafslutning på Knutten 27-30. august inkl. Rookie løb (og FFA løb?): Be there or be square!
Så er vi efterhånden nået til anden halvdel af sæsonen. Jep, pengestanden på din bankonto er faldet gevaldigt og ligeså er dine omgangsstider forhåbentligt. Eller hvad? Hvis omgangstiderne have yderligere et hak ned, skal du med til vores sensommer arrangement påRing Knutstorp 27-30. august.
Hvad skal der ske her?
Vi skal sparke dæk, fortælle røverhistorier, grille, nyde sensommersolen og frem for alt give den GAS!
Vi kører torsdag til søndag med transpondertidtagning (inkl. livetiming) alle dage. Det fungerede fantastisk til sidste arrangement i juli. Vi lavede ny klasseinddeling efter de kørte omgangstider og i rød klasse var der kun 3 sekunder mellem hurtigste og langsomste kører ved klasseinddelingen Det giver noget at køre i sådan et selskab!
Lørdag aften fyrer vi op i grillen for at afslutte denne sæsons arrangementer på Ring Knutstorp – husk dine favoritbøffer/pølser. Vi giver en øl eller to.
Lørdag og søndag afholder vi R600 og R1000 løb, som erstatning for den aflyste DM afdeling weekenden efter. Omgangstiderne fra de tre første kørepas vil blive brugt til at lave startopstilling. Løbene giver point til DM stillingen!
Bemærk, at løbene ikke tager køretid fra dem der ikke ønsker at køre løb, idet vi har fået en ekstra times banetid til løb. Vil man ikke køre løb er det bare at sætte sig godt tilrette og nyde underholdningen mens løbene afvikles. Resten af dagen er ganske som vores andre trackdays og er for både licenskørere og kørere uden licens (såsom trackdaykørere og gadekørere).
Har man ikke licens er det muligt at tage en eventlicens, hvilket er ganske simpelt. Har du ikke haft licens før og kunne tænke dig at deltage i enten R600 eller R1000 betaler vi din eventlicens! Denne koster ellers 550 dkk. Det er alle tiders mulíghed for at se om det ikke var noget for dig at komme ud og lege med de gale Rookie kørere – de er faktisk ikke så gale som rygtet siger!
Free for all løb?
Det kan tænkes at Rookie kørerne ikke gider træne mere efter at have kørt løb. Det kan også tænkes, at der er nogle kørere med A-licens som er ærgerlige over at der ikke er Superbike og/eller Supersport løb. Derfor kan vi ved tilstrækkelig opbakning lave et free for all løb sidst på dagen, hvor alle med licens (A, B eller event-licens) kan deltage – såfremt de kan kan kvalificere sig. Tanken er at kørerne i rød og sort klasse enten vælger at tage 2 træningspas eller Free for all-løbet. Så skulle tidsskemaet hænge sammen og det vil i så tilfælde se således ud. Bemærk, denne model tager ikke køretid fra dem der ikke vil køre løb.
Prisen for 27-28. august er: 1875 dkk (2500 sek)
Prisen for 27 eller 28. august er: 1000 dkk (1400 sek) Prisen for 29-30. august er: 2500 dkk (3550 sek) Prisen for 29 eller 30. august er: 1350 dkk (1900 sek) Prisen for 27-30. august: 4000 dkk (5700 sek)
Pris for deltagelse i løb: 200 dkk per løb (275 sek) Tilmelding og betaling for løb kan gøres på banen.
Du behøver ikke medbringe din db-killer/standard-udstødning, da dagene er bullerdage!
Transpondertidtagning er obligatorisk i alle klasser for at sikre optimal klasseinddeling. Har du ikke en transponder kan den lejes for 50 dkk/dag. Tiderne kan følges online som livetiming og ca. 1 minut efter afsluttet pas bliver tiderne lagt på internettet. Deltagerne på banen kan logge på et trådløst netværk (intranet) i ryttergården og få adgang til tiderne inkl. livetiming. Husk derfor at medbringe din bærbare PC.
Husk at tegne ulykkesforsikring!
Der vil til arrangementet være dækservice og du kan både købe og få monteret dæk. Hvis du vil være sikker på at du kan få lige netop de dæk du vil have, er det en god idé at sende en email til Søborg MC på
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Racerepairs medbringer de mest almindelige crash-og slid-dele.
TAKEYOURPIC.SE leverer actionpics af højeste kvalitet, der er online i rekordtid.
May the speed be with you!
Zenmeister
Kæmpe succes for Team Martin - Speed of Light på Jyllandsringen til FDM GP Danmark
Jan Jespersen, Herlev, Carsten Lund, Søsum, begge Aagesen Motorcykler samt Steven Tirsgaard, Give og Steen Hansen, Herning fra Team Martin - Speed of Light deltog på Jyllandsringen i 5. afdeling af MC Super Challenge i den forgangne weekend til FDM GP Danmark 2009.
Med 14.000 tilskuere på lægterne, fint vejr og mange gæster hos teamet fik de 4 kørere en kæmpe succes sammen med hele den øvrige del af teamets hjælpere. Der var ren Honda dominans efter lørdagens tidtagning, hvor Steven Tirsgaard holdt på pol position, Steen Hansen nr. 2, Jan Jespersen nr. 3 og Carsten Lund nr. 4.
Succesen fortsatte til søndagens første løb. Der blev byttet lidt om på rækkefølgen ved passage af det ternede flag, hvor Steven Tirsgaard tog starten og holdt den helt til mål med Jan Jespersen som nr. 2 og Steen Hansen tog den sidste plads på podiet. Thomas Harding fik sig klemt ind på 4. pladsen foran Carsten Lund.
I søndagens andet løb gjorde teamet rent bord med at tage de 4 første pladser. Steven gik straks i front og holdt den gennem alle 12 omgange på banen med Jan på andenpladsen, efter en kort dyst med Steen på tredjepladen, og Carsten kørte en sikker 4. plads hjem til teamet.
Vi havde en rigtig god dag sammen med gæster og sponsorer, som overværede, kørernes store succes og fornemme hele stemningen og følelsen i forbindelse med alt omkring motorløb. Oplevelsen blev selvfølgelig ikke mindre af, at TV Midt Vest fulgte Steen Hansen og Steven Tirsgaard op til andet løb samt under løbet, hvor Steen fik udstyret motorcyklen med et lille kamera. Der var opfølgning efter løbet med interviews af kørerne og udsendelsen blev sendt på TV Midt Vest samme aften.
Vi havde også besøg af vores Honda sponsorer nemlig Jens Hauge fra Honda og Bent Lauritsen fra Pro Bike, Lystrup. Det var meget passende med de 4 Honda cykler i front.
Steven Tirsgaard sagde efter løbene: ”Jeg er naturligvis meget glad for mine 2 sejre og med hurtigste tid under tidtagningen. Jeg følte ikke det gik særligt hurtigt, men efterfølgende har det vist sig, at det er de 2 hurtigste løb vi har kørt på Jyllandsringen. Steen og jeg må tilskrive Karsten Rasmussen, Midtfyn MC, og Finn Villadsen, FV-Motor, en stor del af æren for, at motorcyklerne kører helt perfekt, idet de har stået for henholdsvis optimering af motorerne ved Karsten Rasmussen og indstillingen af motorerne ved Finn Villadsen. Nu ser jeg frem til næste løb om 3 uger på Ring Djursland ”slutter Steven.
”Jeg kom fint fra start i det første løb, men blev passeret af Thomas Harding. Jeg prøvede 2 gange, at overhale Thomas, men han gjorde sig meget bred, og overhalingerne mislykkedes, hvorfor jeg måtte stille mig tilfreds med femtepladsen ½ sekund efter. I løb nr. 2 søndag eftermiddag holdt jeg min 4. plads fra start til mål, og konsoliderede således min femteplads i den samlede stilling. Jeg er meget tilfreds med mine resultater indtil nu” slutter Carsten Lund.
Steen Hansen udtalte efter løbene: ”Jeg er meget tilfreds med min startposition som nr. 2, men jeg kunne ikke holde andenpladsen, idet Jan Jespersen strøg forbi i begge løb, og Steven var bare kørt ude foran. Jeg forsøgte at følge Jan, men det var jeg ikke i stand til, hvorfor jeg måtte tage til takke med en tredjeplads i begge løb, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne ville have været placeret en tak højere på podiet. Jeg er dog meget tilfreds med, at jeg er kommet nærmere på Thomas Harding i kampen om bronzemedaljen” slutter Steen.
I den samlede stilling fører Steven Tirsgaard med 224 point, Jan Jespersen ligger nr. 2 med 191 point, Steen Hansen nr. 4 med 142 point og Carsten Lund nr. 5 med 111 point.
Løb 2 kan ses på DK 4 torsdag den 27. august kl. 19.00 21.00 og fredag den 28. august kl. 13.00 15.00 sammen med de øvrige supportklasser.
Næste løb i serien køres på Ring Djursland søndag den13. september med tidtagning om lørdagen.
Martin - Speed of Light TH Motorsport
Weekenden hvor alt kunne ske
Det blev en blandet fornøjelse til SuperChallenge i weekenden på Padborg Park. Det var to meget spændende løb hvor vi var blandt hovedaktørerne i begge meget tætkørte løb. Efter publikums mening var løb 2 det bedste løb i superChallenge i meget lang tid.
Jeg blev 2er i løb 1 efter at havde dystet med Jan Jespersen lige indtil sidste omgang og sidste sving. Jeg havde overhalet ham midt i løbet, men han svarede hurtigt igen og planen var at vente med at slå til sidste omgang. Det lykkedes for enden af langsiden i en super indbremsning fra 261 km/t til 43km/t på ingen tid… jeg var meget tilfreds, 2er og kun 0,5 sek i mål fra nr. 1
Løb 2 blev en rigtig herre dyst hvor kampen om førstepladsen blev byttet 7 gange under løbet. Steven, Jan og jeg fik lavet et hul til resten af feltet og den indbyrdes kamp begyndte. Jeg endte dog i sandet på næst sidste omgang, da jeg skulle til at line Jan Jespersen op ude i big Mac en for at overhale ham. Forhjulet begyndte at glide og inden jeg fik set mig om gled baghjulet også… så var det løb forbi. Øv.. men sådan er race. se løbet på http://nutv.dk/index_main.php gå ind på DTC og kør markøren ca 1/3 ind… vi kører lige efter Formel Ford.
Men hele optakten til denne weekend startede for over en uge siden. Vi skulle til Polen og teste affjedring og deltage i det polske Superbike mesterskab. Vi nåede dog kun at køre i alt 20 omgange før den anden dansker i feltet, Kenn Jensen fra Team Skjern Mc highsidede lige foran mig på vej ud af et sving. Hans cykel og jeg lavede en frontal kollision og det blev til en rigtig flyvetur for både Suzukien og jeg. Hverken den, eller jeg så særlig kønne ud bagefter( jeg ved jo faktisk heller ikke om vi var kønne før!!!!)
MC Super Challenge kører deres første løb efter sommerpausen på Padborg Park
Padborg Park ligger bane til Padborg Super Prix i MC Super Challenge serien den kommende weekend sammen med bilklasserne. Teamet deltager med kørerne Steven Tirsgaard, Give, Steen Hansen, Herning og Carsten Lund, Søsum, Jan Jespersen, Herlev fra Aagesen Motorcykler.
Løbene på Padborg Park er starten på de sidste 8 løb i årets MC Super Challenge fordelt på 4 weekender på henholdsvis Padborg Park, Ring Djursland og Jyllands Ringen. Deltagerne i Super Challenge serien gav os topunderholdning før sommerferien, og vi håber underholdningen fortsættes i løbene efter ferien, hvor de endelige placeringer afgøres i serien.
Som bekendt havde Jan Jespersen et styrt under sidste løb på Jyllands Ringen for 5 uger siden, hvor han brækkede kravebenet og blev noget forslået. Jan udtaler op til løbene på Padborg Park: Jeg har lige fået gipsen af min skulder, men den er stadig noget øm, og der mangler lidt kræfter efter de 4 uger i gips. Jeg vil prøve at køre på Padborg Park, og hvis det er muligt vil jeg forsøge at skrabe nogle point sammen til den samlede stilling.”
Carsten Lund har også forventninger til de sidste 8 løb i serien: ”Jeg vil koncentrere mig om, at beholde min samlede 5. plads i serien, men Kenn Jensen og Kim Phillip presser på lige bag mig. Det er helt urealistisk at røre de 4 foranliggende kørere, hvoraf de 3 er teamkammerater” siger Carsten.
”Jeg har Thomas Harding placeret på 3. pladsen lige foran mig i den samlede stilling, og den plads vil jeg forsøge at snuppe fra ham i de sidste 8 løb,” siger Steen Hansen forud for løbene på Padborg Park.
Som optakt til sidste halvdel af løbsserien siger den førende Steven Tirsgaard: ”Jeg vil kæmpe for at beholde den samlede førsteplads i serien, men jeg vil ikke satse hele butikken på Padborg Park, men blot lade løbene udvikle sig, og slå til når chancen byder sig. Sidst jeg kørte på Padborg Park til Padborg Open udviklede løbene sig fint for mig, og jeg fik gode placeringer med hjem.”
Der køres tidtagning lørdag kl. 9.45 og kl. 12.50. Søndagens gældende løb køres kl. 9.45 og kl. 13.50.