Jonas Dalager fra Fredericia tog i år springet fra 125 standard til Rookie 600 på en Yamaha R6 stillet til rådighed af Zenergy Racing.
I løbet af sæsonen har Jonas ikke kørt andet end DM afdelingerne og Zenergy’s trackdays – mere træning skal der ikke til for at blande sig helt i toppen af Rookie 600.

Jonas endte med en samlet andenplads, kun slået af en Bonny Laursen. Kanon stærkt kørt af begge to, der i øvrigt begge er ”rigtige” rookies, idet Bonny kom fra Scooterræs. Nummer 3 blev Felix Valentin, der kun har deltaget i enkelte afdelinger, da han i år har satset på R6 Cup. Dvs. unge fremadstormende talenter alle tre!  Det bliver spændende at følge dem fremover.

Top 3 i Rookie 600, fra venstre er det Felix Valentin, Bonny Laursen og Jonas Dalager.

” Det har været en utrolig lærerig sæson for mig i år og mine egne resultater har langt overgået mine forventninger.Jeg havde håbet på top10, da dette var mit første år i denne klasse og på en 600 cc cykel. At opnå en anden plads på første sæson, var noget jeg ikke havde forstillet mig, så jeg er super tilfreds med resultatet af sæsonen!  Jeg vil gerne benytte gerne lejligheden til at takke mit bagland for støtte og hjælp igennem hele sæsonen – uden jer havde det ikke været muligt. Specielt har R6eren stillet til rådighed af Zenergy Racing har været en fantastisk cykel at starte op på og teamledelsen; Flemming og Lone, har sørget for at alle praktiske ting, således at jeg har kunnet fokusere på at køre cykel ” , udtaler Jonas om sæsonen og fortsætter ” Nu skal vi ud og finde sponsorer til næste sæson. Det er endnu ikke helt fastlagt hvad vi satser på, men en ting er sikkert og det er at den skal have fuld gas!”


Så er det sagt – sponsorer, kom frisk!

May the speed be with you
Zenmeister

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>