Ja, der er stadig plads og du kan booke og betale på banen, indtil andet står her:-)

Helt ekstraordinært har vi fået 4 bulderdage på Mantorp. Det betyder max 105 db ved forbifart og at du ikke skal spekulere på DB-killer medmindre din MC larmer ekstremt meget.

Vi kører i 4 klasser og inddeler efter omgangstider. Det betyder ny klasseinddeling allerede torsdag formiddag og igen efter behov.

Både fredag og lørdag afvikles sprintløb der er åbne for alle, også dem der aldrig har prøvet det før. Sprintløbene koster ikke ekstra og tæller i Zenergy Trackday Challenge.

Torsdag og fredag kører grøn klasse under stram styring af Jack Hulstrøm og Arne Hartmann og det betyder ingen overhaling, idet der her er tale om ren instruktionskørsel/køreteknisk kursus, specielt rettet mod gadekørere.Jack og Arne er kørerlærere og står også i spidsen for MCkøreteknisk kursus (www.mckk.dk)

Og torsdag-fredag har vi et super tilbud til gadekørere på indregistreret MC – halv pris, dvs. 1200 dkk for to dage. Har du nogle venner der overvejer at deltage i en trackday er det nu de skal lokkes med – spred rygtet. Tilbuddet gælder også for gadekørere i andre klasser.

Til hele arrangementet vil der være mulighed for at få hjælp til setup og svar på affjedringsspørgsmål hos Michael Graversen fra Hyperpro Scandinavia.

Jysk Racing medbringer race parts og dæk. Vil du være sikker på at han har lige netop de stumper og dæk med du skal bruge, kan det anbefales at sende Ulrik en email.

Dan Stenstrup er også med til arrangementet og står for fotoservice alle 4 dage.

Søndag køres der DM løb i klasserne Rookie 600, Rookie 1000, Supersport 600 og Superbike 1000. For nye kørere i Supersport og Superbike klasserne gives der også point og pokaler den nye oprykkercup.

Har man ikke egen transponder, koster transponderleje 50 dkk/dag.

Foreløbig tidsplan kan hentes her:

Time schedule Mantorp Park 2012

Skulle nogen have kendskab til personer/firma der kan stå for god fællesspisning fredag aften for fornuftige penge, vil vi meget gerne høre herom. Fx bare en god gang spaghetti bolognese.

Prisen for torsdag-lørdag er 3600 dkk og du kan booke arrangementet her.

Tilmelding til DM løbene om søndagen skal gøres via DMUs tilmeldingssystem.

Arrangementet afvikles i samarbejde med Team-Trackday, Road-Racing Viking og Dansk Motorsports Union. Bemærk dog at arrangementet fra 17-19. maj er åbent for alle og der er intet krav om licens. For deltagelse 20. maj kræves DMU licens.

Vi ses til 3-4 forrygende dage.

May the speed be with you
T

Posted on by ZenMeister | Comments Off

Tak til alle deltagere for 4 fantastiske dage.

Billeder kan ses og bestilles på Dan Stenstrups hjemmeside.

Resultater og tider kan findes her og her.

Og endelig kan stillinger i Zenergy Challenge ses her:

Zenergy Challenge stillinger april 2012

Som det fremgår, var der rigtigt mange deltagere i sprintløbene:-)

Her kommer også uofficielle DM stillinger:

DM stillinger april 2012

Vi ses meget snart på Mantorp Park

T

Flere billeder ved at klikke….
Continue reading

Posted on by ZenMeister | Comments Off

findes her:

http://amigoo.se/event/230

Posted on by ZenMeister | Comments Off

It is possible to register at the track for Slovakiaring 12-15. April. The event is open for all riders.

The time schedule can be downloaded here:

Time schedule Slovakiaring April 2012

For further information, call + 45 27217111 or even better, email tm@zenergyracing.com

See you at the track!

Zenergy Racing

 

Posted on by ZenMeister | Comments Off

Zenergy Racing har lejet Slovakiaring i hele 4 dage og er klar med den første “rigtige” danske forårstræning i mange år.  Det bliver Weltklasse!

Vi kører i 4 klasser og inddeler efter omgangstider. Det betyder ny klasseinddeling allerede torsdag formiddag og igen efter behov. Der vil være rig mulighed for at få vist de rette linjer i både grøn, blå og rød klasse og specielt i grøn klasse vil der hele tiden være masterkører på banen de første par dage.

Banen er topmoderne med alle faciliteter. Der er tankanlæg, restaurant, hotel (priser her) og fine pitgarager med monitors der hele tiden viser omgangstider.

Torsdag aften afvikles licenskursus for nye DM/Rookie kørere. Husk, har du ikke tidligere haft licens har du mulighed for at få en gratis licens i 2012! Licensen koster normalt 2100 dkk. Send email for mere info.

Torsdag aften lyder startskuddet for Zenergy Speed Coaching, der i al sin enkelthed går ud på at coaches og kursister tilsammen leder sekunder og tiendedele både på og udenfor banen. Mere info er lige rundt om hjørnet, men er du interesseret, så smid hurtigst muligt en email, da der kun er få pladser tilbage. Prisen er 1000 dkk.

Både fredag og lørdag afvikles sprintløb der er åbne for alle, også dem der aldrig har prøvet det før. Sprintløbene koster ikke ekstra og tæller i Zenergy Trackday Challenge.

Fredag afvikles endvidere et GP-løb, der koster 400 dkk.  Ved GP-løbet er der mulighed for at teste koncentration og kondition i hele 18 omgange, dvs. ca. 40 minutter som MotoGP drengene.

Fredag aften kommer K-Tech fra England og holder foredrag om affjedring og setup. Årsagen til at K-Tech er med på Slovakiaring er at den flerfoldige danske Superbike mester Steven Tirsgaard i år skal køre med de fine produkter fra England.

Lørdag aften holder vi fællesspisning, hvor det er tanken at DM teams og kørere får mulighed for at præsentere sig selv og sine planer. Prisen for fællesspisningen bliver 22 euro og vi bestiller dette hos banens restaurant, der også står for catering til større motorsportsbegivenheder. Buffeten vil indeholde både koldt og varmt, salat og dessert og skulle efter sigende være god.  Zenergy giver fadøl indtil kl. 23.00.

Søndag eftermiddag køres der DM løb i klasserne Rookie 600, Rookie 1000, Supersport 600 og Superbike 1000. For nye kørere i Supersport og Superbike klasserne gives der også point og pokaler den nye oprykkercup.  Tilmelding til DM løbene skal gøres via DMUs tilmeldingssystem.

Til hele arrangementet vil der være mulighed for at få hjælp til setup og svar på affjedringsspørgsmål hos Michael Graversen fra Hyperpro Scandinavia.

Jysk Racing medbringer race parts og dæk. Vil du være sikker på at han har lige netop de stumper med du skal bruge, kan det anbefales at sende Ulrik en email.

Dan Steenstrup er også med til arrangementet og står for fotoservice alle 4 dage.

Pitgarager (ca. 5×8 m) koster 100 euro/dag og kan reserveres ved at sende en email.

Har man ikke egen transponder, koster transponderleje 50 dkk/dag.

Foreløbig tidsplan kan hentes her:

Slovakiaring, tidsplan 08.03.2012

Pris for alle 4 dage er 3800 dkk. Den sidste måned inden arrangementet stiger prisen med 600 dkk til 4400 dkk. Du kan booke arrangementet her og vi opdaterer løbende med info her.

Arrangementet afvikles i samarbejde med Team-Trackday, Road-Racing Viking og Dansk Motorsports Union. Bemærk dog at arrangementet er åbent for alle og der intet krav om licens.

 

Posted on by ZenMeister | Comments Off

Der er uvanligt mange grunde til at rejse Padborg Park første weekend i maj.

Weekenden 5-6. maj danner ramme om 2. og 3. afdeling af DM i Road Race på Padborg Park. Vel vidende at banen er kontroversiel specielt i sikkerhedshenseende har arrangørerne skaffet 120 meter airfence, så banen har aldrig været mere sikker end til dette arrangement.

Om fredagen (4. maj) er der ingen kørsel på banen, men til gengæld vil der være udstilling etc. i pitområdet. Det kunne tænkes at Zenergy & Jysk Racing Team, her giver en fadøl:-)

Om torsdagen (3. maj) bydes op til trackday, hvor der er mulighed for at booke nogen af Danmark’s hurtigste Road Race førere til at vise hurtigste vej rundt på banen.

Og som om at det ikke skulle være nok, kommer verdens måske bedste kørekursus, California Superbike School, til Padborg mandag og tirsdag efter DM (7-8. maj).

For mere information og tilmelding, klik på ovenstående billeder.

 

 

 

Posted on by ZenMeister | Comments Off

Som bekendt afvikler Zenergy i år en række afdelinger af dansk mesterskab i Road Race. Det drejer sig om søndag eftermiddag (15. april) på Slovakiaring, samt 20. maj på Mantorp Park og 19. august på Ring Knutstorp.

For trackdaykørere til vores arrangementer har dette umiddelbart ingen betydning, andet end at de nemt og bekvemt kan blive hængende efter vores trackdays og se lidt DM race – eller endnu bedre, prøve kræfter med banditterne i Rookie klasserne, hvor mange trackdaykørere snildt vil kunne køre med i top 10 eller sågar helt i toppen.  Kender da et par gutter der har tænkt sig at gå direkte efter pokalerne:-)

Og dette kan gøres meget billigere end normalt, idet DMU har bevilliget 100 frilicenser til Road Racing. Licensen koster normalt 2100 dkk.

Hvad skal du gøre for at lege med til DM? Du skal melde dig ind i en klub og tage et licenskursus.

Klubben kan fx være en af følgende:
Road Race Viking
Hedelands Motorklub
Aarhus Motor Klub

Der afholdes licenskursus torsdag aften på Slovakiaring. Mener du at have andre ting at fordrive tiden med på Slovakiaring (udveksle tricks, dækspark, grill, pudse MC etc.) kan du tage kurset hjemmefra. Det afholdes 17 marts på sjælland og 20 marts i Jylland. Se mere her og her.

Bemærk, alt dette har ingen betydning for dig der bare vil køre trackdays, ej heller selvom du vil deltage i vores sprintløb/Zenergy Trackday Challenge. Det behøver du ingen licens til:-)

Posted on by ZenMeister | Comments Off


Tak til alle deltagere for en kanonfest og en særlig tak til Vestfyens Bryggeri for øl i topklasse!

Masser af billeder er lagt op på facebook. Vi startede tidligt og sluttede tidligt, nemlig hen på morgenstunden. Og humøret var højt hele vejen igennem. Så det er passende allerede nu at finde datoen for gentagelsen af succesen:

26. januar 2013 – sæt kryds i kalenderen.

May the speed be with you
Thorleif

Posted on by ZenMeister | 1 Comment

Øl til racerfesten - man bliver helt tørstig

Vestfyens Bryggeri har lige været forbi med en hel palle øl til racerfesten, så nu er det vigtigste på plads. God mad er der også bestilt og nu går turen til Tyskland efter lidt vin og andre sager. Det bliver årets fest!

Husk at medbringe gode billeder og videoer, hvis du ligger ind med den slags. Andre indslag er også velkomne.

Har du ikke fået betalt, gør du bare det ved indtjekning.

Bedste hilsner
Thorleif

Posted on by ZenMeister | Comments Off

Den 4. februar er det tid til at dulme vinterabstinenserne, når vi mødes til Zenergy’s vinterfest.

Festen foregår i Gestelev Forsamlingshus på Fyn og adressen er Gestelevvej 40, 5750 Ringe.

Der er lagt op til rigtig god mad og drikke, rigtigt godt selskab og masser af benzinsnak. Alle er velkomne; trackdayjunkies, DM-kørere, teamchefer, sponsorer, samt koner, kærester og elskerinder;-)

Vi starter kl. 13 og fortsætter til vi ikke orker mere. Det er selvfølgelig ok at vende snuden hjemad, når vi er igennem menuen. Det skulle give rigeligt med tid til at udveksle røverhistorier og få en masse pitsnak. Men racerhytten kan jo også medbringes, og så er det ikke til at vide hvornår festen slutter (måske der kommer strøm på mit gamle stereoanlæg igen?). Overnatning kan også findes ved at klikke på disse links:

Dannesbogaard
Danhostel
Nygaard

Ligger du inde med gode video’er eller billeder fra den forgangne sæson, så tag dem med så vi kan se lidt action på storskærm. Du kan også sende links/videoer i forvejen. Vil du holde tale, er du også velkommen til det:-)

Du kan hente tidsplan (inkl. menu) her:

Tidsplan vinterfest februar 2012

Der er plads til 120 mennesker til festen og det er tæt at de første 50 pladser allerede er væk…først til mølle;-)

Prisen for vinterfesten er 400 dkk og vi lukker for tilmelding når alle pladser er væk eller senest 27. januar.

Du tilmelder dig her.

May the speed be with you
Thorleif

 


View Zenergy in a larger map

Posted on by ZenMeister | Comments Off